Supervision

Jeg tilbyder supervision til psykologer på vej mod autorisation, psykologer med særlig interesse i ISTDP og supervision af andre faggrupper. Ønskes supervision på terapeutisk behandling opfordres du til at medbringe filmoptagelse af dit arbejde til supervisionen for at få det fulde udbytte af mine kompetencer.

Ved supervision af andre faggrupper trækker jeg på min erfaring hermed fra mine ansættelser i Psykiatrisk Afdeling Esbjerg og Psykiatrisk Afdeling Vejle. Jeg anbefaler dog, at du retter henvendelse på forhånd, så vi kan afdække om jeg er den rette til opgaven.

Undervisning

Jeg tilbyder undervisning inden for en psykodynamisk referenceramme, overvejende inspireret af Intensiv Dynamisk Korttids Terapi, men også med islæt fra Overføringsfokuseret Terapi og Mentaliseringsbaseret Terapi. Såfremt undervisningen ønskes med fokus på terapeutiske samtaler og forståelse af dybere psykologiske mekanismer, vil jeg inddrage filmoptagelser af mine terapisamtaler med klienter. Det er min erfaring, at det hjælper til, at teorien bliver lettere at overføre til Jeres daglige praksis. Jeg anbefaler, at I retter henvendelse og vi indgår i dialog inden undervisningen, så jeg kan sammensætte undervisningsmateriale der imødekommer netop jeres problemstillinger.