Undervisning og Supervision

Online Fordybelsesgruppe: Terapeutisk Behandling af Fragil Personlighedsstruktur
 
Jeg planlægger at starte endnu en undervisningsrække på 4 møder online via Zoom med fokus på behandling af fragil personlighedsstruktur ud fra ISTDP. Undervisningen foregår én gang om måneden i 3 timer. Jeg regner med at starte gruppen i efteråret 2026 eller foråret 2027.
 
Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du er interesseret i at høre mere eller ønsker at komme deltagerlisten.

Undervisning

Jeg tilbyder undervisning til sundhedsfagligt personale med interesse for ISTDP. Såfremt undervisningen ønskes med fokus på terapeutiske samtaler og forståelse af dybere psykologiske mekanismer, vil jeg inddrage filmoptagelser af mine terapisamtaler med klienter. Det er min erfaring, at det hjælper til, at teorien bliver lettere at overføre til den daglige praksis. Jeg anbefaler, at I retter henvendelse og at vi indgår i dialog inden undervisningen, så jeg kan sammensætte undervisningsmateriale der imødekommer jeres problemstillinger.

Supervision

Jeg tilbyder supervision til psykologer på vej mod autorisation, psykologer med særlig interesse i ISTDP og supervision af andre faggrupper. Ønskes supervision på terapeutisk behandling skal man medbringe filmoptagelse af sit arbejde til supervisionen for at få det fulde udbytte af mine kompetencer.

Ved supervision af andre faggrupper trækker jeg på min erfaring hermed fra mine ansættelser i Psykiatrisk Afdeling Esbjerg og Psykiatrisk Afdeling Vejle. Jeg anbefaler dog, at du retter henvendelse på forhånd, så vi kan afdække om jeg er den rette til opgaven.